November 2010

Festivaler Sommeren 2010

Så er sommeren forlængst forbi, og de mørke måneder er ved hånden. Som omtalte i mit sidste indlæg, tog Arne Sørensen og undertegnede ned til Holland, til EWOB festivalen over Kristi Himmelfarts weekenden. Der var det sædvanlige gensyn med gamle venner og bekendte. I år var der lavet lidt om på pladsen således, at man skulle campere på en flisebelagt parkeringsplads!! Heldigvis slap vi for det, da en af vores hollandske venner, Jeroen Jongsma var så flink til at tilbyde os at sove hos ham i Deventer, ca 40 km fra festivalen i Voorthuizen.

Det var dejligt at sove i en rigtig seng i stedet for en iskold telt. Det kan være rigtig koldt dernede på denne årstid. Jeroen, Arne og jeg har det tilfælles (udover vores kærlighed for bluegrass) at vi alle spiller på Flatbush mandoliner, fra Victor Smith her i Danmark, og vi fik jammet godt i hans stue. Jeroen er en rigtig god spiller, som kan meget mere end bluegrass. Han spiller i København til vores bluegrass night, 26 Nov, med sin nye band, “Rocks and Ivy”. Et højdepunkt ved festivalen for mig var faktisk at lytte til en jam session med Jeroen og tyske Oliver Waitze, hvor de kom godt ud i krogene med nogle jazz/swing numre. Oliver bor i Solingen, hvor han har en flot musik butik: “New Acoustic Gallery”.  Han har mange fine instrumenter, og det er et besøg værd hvis man er i nærheden. Oliver kan spille på højt niveau på alt med strenge, bluegrass, swing, jazz – you name it! Han har spillet et par gange i Danmark, sammen med Jesper Rübener Petersen i Trio/Duo Vibracao. Ud over at være en fantastisk musikker er Oliver rigtig rar og venlig.

Det var også dejligt at møde op på festival pladsen oplagt, efter en god omgang morgenmad og kaffe, og som helt usædvanligt, vel udhvilede. Der var gensyn med mange af de bands vi kender her fra Karens Minde. Downtown Ramblers fra Göteborg var der, de havde leget en motor kampingvogn, og havde spillet nogle koncerter på vejen derned. Som sidste års vindere, spillede de et sæt lørdag aften lige før afslutningen. Flot som sædvanligt, og som ekstra nummer spillede de min yndlings nummer, “Somewhere In Between”, med en lille hilsen fra scenen  . Det var opvarming til deres USA tur til IBMA i Nashville i September. Det er vidunderligt at se dem gøre det så godt, de har nået langt fra deres første udenlandsoptræden på Karens Minde.

G Runs and Roses fra Tjekkiet vandt som det bedste europæisk band i år,.  Dem kender vi også fra Karens Minde. Og Blackjack, som lige har spillet en glimrende koncert her i Oktober klarede sig godt på scenen. Kathy Kallick og co var der også, de spillede en god koncert, og folk var ellevilde med Annie Stanninec på fiddle, lige som vi var her i København og Tisvildeleje. Det sidste højdepunkt jeg vil nævne var at deltage i en mandolin workshop med mandolin virtuoso Emery Lester. Der var many gode ideer som kunne hjælpe mandolin spillere. Det han kan på mandolin er helt utroligt.  Emery spillede koncert sammen med Wayne Taylor and Appaloosa på scenen lørdag aften. Lee Marcus spillede banjo med gruppen, og var en fornøjelse at høre på.

I år var der nogle norske bands med, de gjorde det rigtig godt.  Earlybird String Band fik en flot anden plads i konkurrence for bedst band.  Rawhide fra Belgium, som vi også kender fra Karens Minde blev nr. 3, så man kan sige at det norske band er havnet i godt selvskab.  

Og så fastholdt vi vores tradition ved at spise middag på den lokale restaurant, “Spektakel”, hvor man får en god omgang hollandsk mad i venlig omgivelserne. (De har også god is!)

Det var en god festival, og vi fik lov at høre på nogle gode nye grupper, som muligvis optræder på Karens Minde i den kommende tid.

Sommeren 2010 byd også på Naasville festivalen i Ätran Sverige, hvor danske bands Train 45 og Special Blend har spillet.  Den er en del mindre end EWOB.  I år var der ikke danske bands på scenen, så Arne og jeg tog der op for fornøjelsens skyld.  Festivalen ligger flot op af en lille så, og der er en åben pavilion hvor musikken spilles.  Det var her vi første gange hørte Downtown Ramblers spille en af deres allerførste koncerter.  I år var kvaliteten ikke helt så godt som i tidligere år, men Blue Mountain for Nord Sverige var med og spillede rigtig godt.  Det bliver sjovt at se dem igen på Karens Minde i 2009.  Ellers var det lidt så som så.  

Til gengæld var der en del jam, ikke mindst old-time med, Axel Kanne og kone Anne-Marie, og Tobias Enevoldsen fra Big Hungry Joe.  Der var også en del jam med svenskerne.  Det var rigtig varmt, et godt stykke over de 30 grader vil jeg skyde på, og om aftenen kom knoterne (jeg ved ikke om det er stavet rigtigt) frem.  De små djæveler bider og kravler over alt, og man kan glemme alt om at spille hvis de er i nærheden.  Men der er tider og steder hvor de ikke er et problem. En ok festival, men jeg håber at næste år det bliver mere som de har været i forrige år.  Det er jo tættere på Danmark end Holland trods alt.

Så det blev til kun de 2 festivaler for mig i 2010, med det var sjovt alligevel.

Får man en mulighed for at besøge en bluegrass festival, kan jeg godt anbefale det.

Maj 2010

 

EWOB Igen og Festivaler

Så er det snart Kristi Himmelfarts dag, og turen går til Holland til EMBA's store festival, European World of Bluegrass.  Festivalen finder sted i Voorthuizen, Holland en lille by ca. 60 øst for Amsterdam.  Mange af Europas bedste bluegrass bands optræder der, og man får lov at stemmer på Europas bedste bluegrass band.  Vi i BMD benytter lejligheden til at opdage nye spændende orkestre, som vi kan invitere til vores koncerter her i København.  Der er selvfølgeligt tid til at spille lidt med nye og gamle bekendte, og hvis man trænger til en lille pause, er det en flot lille by med mange smukke huse og haver.  Hvis man har lyst til at høre en masse musik er det bestemt en mulighed.  Nu er det lidt sent for i år, men man kan tænke på det til næste år.  Man kan læse mere om festivalen her: http://www.ebma.nl/general/master.php

Festivaltiden minder mig om min tid i USA, hvor jeg var til en del festivaler, store og små.  Blandt de små var en farverig efterårs dag i Indiana, hvor vi heldige ca 100 mennesker oplevede Lester Flatt and the Nashville Grass samt Jim and Jesse, med en gæst optræden af den legendariske fiddler, Benny Martin.  Det var nu ikke en af Benny's bedste dage, men lad det nu ligge.  Man kunne tage en lille tur ned til floden og snakke lidt med Paul Warren, (som spillede fiddle med Flatt and Scruggs i mange år)  mens han  fiskede mellem sets, 

Lige det modsat størrelsesmæssigt var Bean Blossom festivalen.  Denne har navn efter en lille by lidt længere hen af vejen i Indiana hvor Bill Monroe i sin tid købte en gård og holdte koncerter der.  Der var en gammel lade hvis det regnede eller var for koldt, ellers brugte man en scene "back in the woods", hvor man sad på det man havde med.  Det var en af USA's største festivaler, og i de mange år jeg tog der over, oplevede jeg grupper som Bill Monroe and the Bluegrass Boys, Reno and Smiley, Jimmy Martin, Jim and Jesse, Earl Scruggs Revue, New Grass Revival, Tony Rice, Ralph Stanley and the Clinch Mountain Boys, John Hartford med Vassar Clements og Norman Blake, og mange flere.  

Alle de store navne var der, og festivalen varede en hele uge hvis man kunne holde til det.  Den gang var Bean Blossom ret primitivt indrettet, og vejret den trejde uge i Juni kunne byde på hvad som helst.  Først år jeg boede i telt vågnede jeg til den dejlige soppelyd af al den vand som trængte ind i mit telt og sovepose efter en ordentlig tordenvejr midt på natten.  En dag senere var temperaturen et pænt stykke over de 30 grader og luftfugtigheden ubehagelig høj.  Efter et par timer med bagende sol blev mudderet omdannet til orange støv, som dækkede alt og alle.  Man kunne også fryse om natten.  Men skidt med det, havde man en kølekasse fyldt med øller gik det findt.  Efter en gammel tradition med min ven John, bestod morgenmaden af spejlæg med stegt kødpølser og masser af kaffe.  Det var jo i USA.  

 

Musikken var fantastisk, og der blev jammet stort set døgnet rundt.  Det er så fantastisk at falde i søvn til den dejlige lyd af en god bluegrass orkester i det fjerne.  Jeg er meget glad for vores koncerter her, men der findes intet bedre end god bluegrass musik i skyggen at et stort træ ud i det fri.  Sådan

 

Februar 2010
 

Memories from home

I år mistede jeg 2 gamle spille kammerater fra min tid i Illinois i USA. Sådanne oplevelser trækker gamle minder frem. Francis Bray, bassisten på gruppen The Bray Brothers (Bluegrass Gentlemen) døde 78 år gammel. Jeg havde spillet så mange gange med Francis, en fantastisk solid bassist og en god ven. Francis og hans brødre spillede en gang på Grand Ole Opry, men nåede ikke den anerkendelse deres talent fortjente, som mange andre.

Siden jeg skrev indlægget til BMD nyt, har Rounder lavet om på deres website.  Derfor virker den gamle link ikke.  Jeg har lagt den nye her:

Det eneste gratis tilgængelige eksemplar af Francis' spil jeg kan finde er en kort sound bite på Rounder Records hjemmeside: 419 W. Main Album

På ”Gentle Blues” spiller Francis en dejlig solo. Der er masser af korte eksemplarer af The Bray Brothers music på siden. CD'en er en samling af hjemmelavede indspilninger fra 1960'erne. Boede man tæt omkring, kunne man høre dem spille hver lørdag formiddag i radioen. 

Der kommer mere om Bray Brothers senere, men I kan godt læse lidt om dem i en interview af Harley Bray.    Harley Bray Interview   Barry Brower, har spillet med Harley og lavede denne interview.  Jeg mødt Barry da jeg besøgte Harley i 2003, vi var blevet gode internet venner i forvejen.  Barry har en del interviews med bluegrass presonligheden under emnet "music Articles".  Barry er en habil fotograf, og har many gode natur billeder på sin website.

En anden ven fra den tid, som er gået bort er Gordon Wilfong, som kun blev 59 år gammel. Gordon var banjo spiller i en anden gruppe jeg spillede med i Illinois i 70'erne, The Gordons. Han var en meget iderig spiller for sin tid, og et flinkt, rart og beskedent menneske. Han spillede ikke så mange år, da livet gik lidt skævt for ham. Heldigvis, er der bevaret en god video optagelse fra omkring 1980, som viser hans evner. Det findes på YouYube: Gordon Wilfong Spiller Shenandoah Breakdown hvor han spiller en rigtig god udgave af Shenandoah Breakdown.

Når jeg nu nævner ”The Gordons”, kan jeg anbefale deres myspace side: The Gordons - MySpace hvor der er flere eksemplarer af deres musik. Der er måske nogen som genkender ”Goin Home”, en af deres originale numre, somCopenhagen Mountain Boys spiller i ny og næ. Der er flere gode sange: ”The Old School” drejer sig om en ”One Room School”, som var almindelige på landet i USA op til anden verdens krig. Min mor underviste i sådan en som attenårig langt ud på landet. ”Thank You for Reminding Me” er en smuk sang skrevet af en far til sin søn. ”After all This Time” er meget passende, da jeg i skrivende stund er ved at pakke kufferten til at rejse til USA på familie besøg. Der er en del sandhed i bluegrass/country music. Hvem var det nu som sagde, at en god sang er ”Three chords and the truth”. Der er noget om snakken.

Spencer Sorenson

 

Januar 2013

Nej hvor tiden går!!  Det er nok på tiden at jeg tager mig sammen og skriver noget nyt.  Siden sidst har vi haft masser af gode musik i Karens Minde. Et af højdepunkter var besøget af Gibson Brothers fra USA, en af de bedste bands fra "over there".  Ud over kaffe og kager ved bestyrelsesmøderne, er en af fordelene ved at hjælpe med at arrangere koncerter for BMD er muligheden for at lære besøgnede musiker at kende.  Gibson Brødrene og band medlemmerne vidste sig at være flink og rare, ligesom de fleste, som spiller på Karens Minde.  Det viser sig, at de, lige som som undertegnede, har vokset op ud på landet, og kender til liv på en bondegård.  Det kan man tydelige høre i deres musik.  Vi ser nok lidt nostalgisk om forsvundne tider (og flotte, røde lader) ud på det amerikanse "farmland".  Jeg håber at flere af jer har købt deres CD'er, de er rigtig gode!  

En anden musiker, som vi har lært at kende efter flere besøg er Greg Cahil, lederen af Special Consensus.  Det viser sig, at Greg er fra Chicago, "kun" et par hundrede kilometer fra hvor undertegnede var ansat på University of Illinois.  Han kendte godt nogle af mine gamle spille kammerater fra 70'erne, Pat Burton, og The Bray Brothers.  Han nævnte en koncert hvor han så dem spille i Chicago.  Den koncert kender jeg godt, var mit svar, jeg spillede jo mandolin i den.  Greg, et ærligt mennesker, indrømmede at han ikke kunne huske mandolin spilleren, nok fordi han var langt mere intereseret i at lure nogle licks fra Harley Bray's eminente banjo spil.  Det kan jeg nu godt forstå.  

I tidens løb har jeg mødt mange kendte bluegrass musiker, og langt de fleste var rare og venlige.  En jeg specielt husker var Vassar Clements, som blev verdens berømt for at spille på "Will the Circle Be Unbroken", The Nitty Gritty Dirt Bands Klassisk 3-plade LP, også fra 1970'erne.  Min god ven Pat Burton kendte Vassar ret godt og som Pat's tenor sanger, fik jeg lov til at være med til mange arrangementer hvor Vassar var med.  Vassar var altid rolig og glad, og imødekommende til alle.  Jeg ved ikke hvor mange gange han lånte sin dyrebar violin til total fremmede så de kunne prøve den.  Han spillede med alle som var interesseret på alle niveauer.  Man følte aldrig at Vassar "kiggede ned" på en, selv on vedkommende var langt under Vassar's niveau.

Det er nok en af bluegrass musikens speciale sider, at musikkerne er flinke, rare og til at tale med.  En anden fantastisk ting ved bluegrass er, at det spilles af alle slags mennesker, som normalt ikke kunne enes om ret meget, men kan være sammen i musikken.   Lad os håbe det forbliver sådan som musikken bliver ved med at vokse.

Spencer Jan 2013

Der en en gammel bluegrass sang, som hedder, “Sommertime is Past and Gone”. Denne passer nok til dette indlæg. Når jeg ser at jeg har ikke skrevet siden januar, er det ikke til at forstå! Det har dog været en god sommer, med masser af musik. Dansk bluegrass var godt repræsenteret ved EWOB (European World Of Bluegrass) festivalen i Holland, Kristi Himmelfarts weekend, da både Ungrassified og Basement Bluegrass Band var på scenen. Der er en lidt større publikum derned end i vores hyggelige lille kafe på Karens Minde. Med det gik trods alt ok. Det er noget af en oplevelse at spille for så mange folk som kender bluegrass godt. Som jeg har skrevet om tidligere, er denne en af de større festivaler i Europa, holdes over 3 dage hvert år på Kristi Himmelfarts weekend. Den ligger ca 50 km øst for Amsterdam, så det er lidt af en tur, men der er masser af musik at opleve, samt jams og instrument udstillinger.

Der var også en dejlig lille festival over i Ätran, i Sverige. Det hedder Naasville festivalen fra en tidligere by. Et sjovt navn! Den holdes hvert år på den anden weekend i Juli fredag aften og lørdag, og vi har også fået lov at spille der over, flere danske bands har været på programmet igennem årene. I år var det Ungrassified og Tender Hearts, en old-time duet med Christian og Signe. Der er også en del jam og god mad, så vil man prøve en festival, er det kun et par timer fra Malmø.

Der er efterhånden mange bluegrass festivaler rundt omkring i Europa, man kan finde en liste over dem på EBMA (European Bluegrass Music Association) website: http://www.ebma.org/ebma-festival-network/ . Det kan godt være der findes en tæt på hvor man holder ferie næste sommer. Sommer er, jo festival sæsonen.

Og så holder vi igen jam sessions, ca en gang om måneden. Datoene findes andet sted her på hjemmesiden. Vi starter i Arne Sørensen's berømte kælder men vi kan da håber på at der kommer så mange at vi er nødt til at finde større lokaler. Vi har længe ønskede at der var flere aktiviteter end bare vores koncerter, så vi prøver med jams igen. Det er også en god mulighed at lære hinanden bedre at kende. Så få fat i et instrument og spil/syng med. Det kan godt være i møder nogle nye folk, og hvem ved hvad det kan blive til?

 

Vi ses!

 

Spencer  

October 2013

 

 

Januar 2015

Det er langt over tiden, at jeg fik skrevet noget her.  Der er sket meget siden sidst.  Vi har haft en række fremragende koncerter, masser af gode jams og besøg af en verdens stjerne i form af Mike Compton, en af de største navne på mandolin fronten.  Vi ser frem til en snarlig gensyn her i foråret, da der i skrivende stund arbejdes på højtryk for at arrange en koncert med Mike og et par andre store navne.

Som noget nyt, har Arne Sørensen og undertegnede gået med til at lave nogle udsendelser til Richard Cifersky's glimmrende internet radio station, radiovelvet.eu  

Udsendelsen kaldes "Scandinavian Spotlight", og det er meningen, at vi viser de skandinaviske bluegrass faner højt.  Vi har en del materiale allerede, men hvis i sidder inde med noget spændende, kvalitets bluegrass (også old-time er tilladt) musik, giv Arne og mig besked.  Det kan godt være noget vi ikke har og som kunne være af interesse til udsendelsen.

Tingene sker hurtigt i denne moderne verden.  Da jeg begyndte at skrive her, var det interessant, at påpege sange på YouTube.  I dag er det måske mere praktisk, at udpege det, som ikke findes på YouTube.  

Dog skal det nævnes, at Niels Grünberg har været rigtig flittig til at optage mange af vores koncerter på Karens Minde (og andre steder) og uploade dem til YouTube.  Du kan finde dem ved at kigge på denne link:   http://youtu.be/ErEwP8NwHH4    (jamen, det er The Copenhagen Mountain Boys blush) og klikke på Niels' navn under videoen.  Med lidt musetrylleri, kan du kom frem til det optagelserne der findes.  Det kan godt være at der er nogle concerter man vil gen- "se og hør".  

På gensyn på Karne Minde eller ?

Spencer, Januar 2015

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk