November 2010

Festivaler Sommeren 2010

Så er sommeren forlængst forbi, og de mørke måneder er ved hånden. Som omtalte i mit sidste indlæg, tog Arne Sørensen og undertegnede ned til Holland, til EWOB festivalen over Kristi Himmelfarts weekenden. Der var det sædvanlige gensyn med gamle venner og bekendte. I år var der lavet lidt om på pladsen således, at man skulle campere på en flisebelagt parkeringsplads!! Heldigvis slap vi for det, da en af vores hollandske venner, Jeroen Jongsma var så flink til at tilbyde os at sove hos ham i Deventer, ca 40 km fra festivalen i Voorthuizen.

Det var dejligt at sove i en rigtig seng i stedet for en iskold telt. Det kan være rigtig koldt dernede på denne årstid. Jeroen, Arne og jeg har det tilfælles (udover vores kærlighed for bluegrass) at vi alle spiller på Flatbush mandoliner, fra Victor Smith her i Danmark, og vi fik jammet godt i hans stue. Jeroen er en rigtig god spiller, som kan meget mere end bluegrass. Han spiller i København til vores bluegrass night, 26 Nov, med sin nye band, “Rocks and Ivy”. Et højdepunkt ved festivalen for mig var faktisk at lytte til en jam session med Jeroen og tyske Oliver Waitze, hvor de kom godt ud i krogene med nogle jazz/swing numre. Oliver bor i Solingen, hvor han har en flot musik butik: “New Acoustic Gallery”.  Han har mange fine instrumenter, og det er et besøg værd hvis man er i nærheden. Oliver kan spille på højt niveau på alt med strenge, bluegrass, swing, jazz – you name it! Han har spillet et par gange i Danmark, sammen med Jesper Rübener Petersen i Trio/Duo Vibracao. Ud over at være en fantastisk musikker er Oliver rigtig rar og venlig.

Det var også dejligt at møde op på festival pladsen oplagt, efter en god omgang morgenmad og kaffe, og som helt usædvanligt, vel udhvilede. Der var gensyn med mange af de bands vi kender her fra Karens Minde. Downtown Ramblers fra Göteborg var der, de havde leget en motor kampingvogn, og havde spillet nogle koncerter på vejen derned. Som sidste års vindere, spillede de et sæt lørdag aften lige før afslutningen. Flot som sædvanligt, og som ekstra nummer spillede de min yndlings nummer, “Somewhere In Between”, med en lille hilsen fra scenen  . Det var opvarming til deres USA tur til IBMA i Nashville i September. Det er vidunderligt at se dem gøre det så godt, de har nået langt fra deres første udenlandsoptræden på Karens Minde.

G Runs and Roses fra Tjekkiet vandt som det bedste europæisk band i år,.  Dem kender vi også fra Karens Minde. Og Blackjack, som lige har spillet en glimrende koncert her i Oktober klarede sig godt på scenen. Kathy Kallick og co var der også, de spillede en god koncert, og folk var ellevilde med Annie Stanninec på fiddle, lige som vi var her i København og Tisvildeleje. Det sidste højdepunkt jeg vil nævne var at deltage i en mandolin workshop med mandolin virtuoso Emery Lester. Der var many gode ideer som kunne hjælpe mandolin spillere. Det han kan på mandolin er helt utroligt.  Emery spillede koncert sammen med Wayne Taylor and Appaloosa på scenen lørdag aften. Lee Marcus spillede banjo med gruppen, og var en fornøjelse at høre på.

I år var der nogle norske bands med, de gjorde det rigtig godt.  Earlybird String Band fik en flot anden plads i konkurrence for bedst band.  Rawhide fra Belgium, som vi også kender fra Karens Minde blev nr. 3, så man kan sige at det norske band er havnet i godt selvskab.  

Og så fastholdt vi vores tradition ved at spise middag på den lokale restaurant, “Spektakel”, hvor man får en god omgang hollandsk mad i venlig omgivelserne. (De har også god is!)

Det var en god festival, og vi fik lov at høre på nogle gode nye grupper, som muligvis optræder på Karens Minde i den kommende tid.

Sommeren 2010 byd også på Naasville festivalen i Ätran Sverige, hvor danske bands Train 45 og Special Blend har spillet.  Den er en del mindre end EWOB.  I år var der ikke danske bands på scenen, så Arne og jeg tog der op for fornøjelsens skyld.  Festivalen ligger flot op af en lille så, og der er en åben pavilion hvor musikken spilles.  Det var her vi første gange hørte Downtown Ramblers spille en af deres allerførste koncerter.  I år var kvaliteten ikke helt så godt som i tidligere år, men Blue Mountain for Nord Sverige var med og spillede rigtig godt.  Det bliver sjovt at se dem igen på Karens Minde i 2009.  Ellers var det lidt så som så.  

Til gengæld var der en del jam, ikke mindst old-time med, Axel Kanne og kone Anne-Marie, og Tobias Enevoldsen fra Big Hungry Joe.  Der var også en del jam med svenskerne.  Det var rigtig varmt, et godt stykke over de 30 grader vil jeg skyde på, og om aftenen kom knoterne (jeg ved ikke om det er stavet rigtigt) frem.  De små djæveler bider og kravler over alt, og man kan glemme alt om at spille hvis de er i nærheden.  Men der er tider og steder hvor de ikke er et problem. En ok festival, men jeg håber at næste år det bliver mere som de har været i forrige år.  Det er jo tættere på Danmark end Holland trods alt.

Så det blev til kun de 2 festivaler for mig i 2010, med det var sjovt alligevel.

Får man en mulighed for at besøge en bluegrass festival, kan jeg godt anbefale det.

Maj 2010

EWOB Igen og Festivaler

Så er det snart Kristi Himmelfarts dag, og turen går til Holland til EMBA's store festival, European World of Bluegrass.  Festivalen finder sted i Voorthuizen, Holland en lille by ca. 60 øst for Amsterdam.  Mange af Europas bedste bluegrass bands optræder der, og man får lov at stemmer på Europas bedste bluegrass band.  Vi i BMD benytter lejligheden til at opdage nye spændende orkestre, som vi kan invitere til vores koncerter her i København.  Der er selvfølgeligt tid til at spille lidt med nye og gamle bekendte, og hvis man trænger til en lille pause, er det en flot lille by med mange smukke huse og haver.  Hvis man har lyst til at høre en masse musik er det bestemt en mulighed.  Nu er det lidt sent for i år, men man kan tænke på det til næste år.  Man kan læse mere om festivalen her: http://www.ebma.nl/general/master.php

Festivaltiden minder mig om min tid i USA, hvor jeg var til en del festivaler, store og små.  Blandt de små var en farverig efterårs dag i Indiana, hvor vi heldige ca 100 mennesker oplevede Lester Flatt and the Nashville Grass samt Jim and Jesse, med en gæst optræden af den legendariske fiddler, Benny Martin.  Det var nu ikke en af Benny's bedste dage, men lad det nu ligge.  Man kunne tage en lille tur ned til floden og snakke lidt med Paul Warren, (som spillede fiddle med Flatt and Scruggs i mange år)  mens han  fiskede mellem sets, 

Lige det modsat størrelsesmæssigt var Bean Blossom festivalen.  Denne har navn efter en lille by lidt længere hen af vejen i Indiana hvor Bill Monroe i sin tid købte en gård og holdte koncerter der.  Der var en gammel lade hvis det regnede eller var for koldt, ellers brugte man en scene "back in the woods", hvor man sad på det man havde med.  Det var en af USA's største festivaler, og i de mange år jeg tog der over, oplevede jeg grupper som Bill Monroe and the Bluegrass Boys, Reno and Smiley, Jimmy Martin, Jim and Jesse, Earl Scruggs Revue, New Grass Revival, Tony Rice, Ralph Stanley and the Clinch Mountain Boys, John Hartford med Vassar Clements og Norman Blake, og mange flere.  

Alle de store navne var der, og festivalen varede en hele uge hvis man kunne holde til det.  Den gang var Bean Blossom ret primitivt indrettet, og vejret den trejde uge i Juni kunne byde på hvad som helst.  Først år jeg boede i telt vågnede jeg til den dejlige soppelyd af al den vand som trængte ind i mit telt og sovepose efter en ordentlig tordenvejr midt på natten.  En dag senere var temperaturen et pænt stykke over de 30 grader og luftfugtigheden ubehagelig høj.  Efter et par timer med bagende sol blev mudderet omdannet til orange støv, som dækkede alt og alle.  Man kunne også fryse om natten.  Men skidt med det, havde man en kølekasse fyldt med øller gik det findt.  Efter en gammel tradition med min ven John, bestod morgenmaden af spejlæg med stegt kødpølser og masser af kaffe.  Det var jo i USA.  

Februar 2010
 

Memories from home

I år mistede jeg 2 gamle spille kammerater fra min tid i Illinois i USA. Sådanne oplevelser trækker gamle minder frem. Francis Bray, bassisten på gruppen The Bray Brothers (Bluegrass Gentlemen) døde 78 år gammel. Jeg havde spillet så mange gange med Francis, en fantastisk solid bassist og en god ven. Francis og hans brødre spillede en gang på Grand Ole Opry, men nåede ikke den anerkendelse deres talent fortjente, som mange andre.

Siden jeg skrev indlægget til BMD nyt, har Rounder lavet om på deres website.  Derfor virker den gamle link ikke.  Jeg har lagt den nye her:

Det eneste gratis tilgængelige eksemplar af Francis' spil jeg kan finde er en kort sound bite på Rounder Records hjemmeside: 419 W. Main Album

På ”Gentle Blues” spiller Francis en dejlig solo. Der er masser af korte eksemplarer af The Bray Brothers music på siden. CD'en er en samling af hjemmelavede indspilninger fra 1960'erne. Boede man tæt omkring, kunne man høre dem spille hver lørdag formiddag i radioen. 

Der kommer mere om Bray Brothers senere, men I kan godt læse lidt om dem i en interview af Harley Bray.    Harley Bray Interview   Barry Brower, har spillet med Harley og lavede denne interview.  Jeg mødt Barry da jeg besøgte Harley i 2003, vi var blevet gode internet venner i forvejen.  Barry har en del interviews med bluegrass presonligheden under emnet "music Articles".  Barry er en habil fotograf, og har many gode natur billeder på sin website.

En anden ven fra den tid, som er gået bort er Gordon Wilfong, som kun blev 59 år gammel. Gordon var banjo spiller i en anden gruppe jeg spillede med i Illinois i 70'erne, The Gordons. Han var en meget iderig spiller for sin tid, og et flinkt, rart og beskedent menneske. Han spillede ikke så mange år, da livet gik lidt skævt for ham. Heldigvis, er der bevaret en god video optagelse fra omkring 1980, som viser hans evner. Det findes på YouYube: Gordon Wilfong Spiller Shenandoah Breakdown hvor han spiller en rigtig god udgave af Shenandoah Breakdown.

Når jeg nu nævner ”The Gordons”, kan jeg anbefale deres myspace side: The Gordons - MySpace hvor der er flere eksemplarer af deres musik. Der er måske nogen som genkender ”Goin Home”, en af deres originale numre, somCopenhagen Mountain Boys spiller i ny og næ. Der er flere gode sange: ”The Old School” drejer sig om en ”One Room School”, som var almindelige på landet i USA op til anden verdens krig. Min mor underviste i sådan en som attenårig langt ud på landet. ”Thank You for Reminding Me” er en smuk sang skrevet af en far til sin søn. ”After all This Time” er meget passende, da jeg i skrivende stund er ved at pakke kufferten til at rejse til USA på familie besøg. Der er en del sandhed i bluegrass/country music. Hvem var det nu som sagde, at en god sang er ”Three chords and the truth”. Der er noget om snakken.

Spencer Sorenson