Spencer's side!
På denne side vil Spencer Sorenson, medlem af bestyrelsen og født og opvokset i USA skrive mere udførligt om sine oplevelser med bluegrass. Mere end der var plads til i medlemsbladet BMD-Nyt.
EWOB igen og Festivaler
Så er det snart Kristi Himmelfarts dag, og turen går til Holland til EMBA's store festival, European World of Bluegrass. Festivalen finder sted i Voorthuizen, Holland en lille by ca. 60 øst for Amsterdam. Mange af Europas bedste bluegrass bands optræder der, og man får lov at stemmer på Europas bedste bluegrass band. Vi i BMD benytter lejligheden til at opdage nye spændende orkestre, som vi kan invitere til vores koncerter her i København. Der er selvfølgeligt tid til at spille lidt med nye og gamle bekendte, og hvis man trænger til en lille pause, er det en flot lille by med mange smukke huse og haver. Hvis man har lyst til at høre en masse musik er det bestemt en mulighed. Nu er det lidt sent for i år, men man kan tænke på det til næste år. Man kan læse mere om festivalen her: http://www.ebma.nl/general/master.php
Festivaltiden minder mig om min tid i USA, hvor jeg var til en del festivaler, store og små. Blandt de små var en farverig efterårs dag i Indiana, hvor vi heldige ca 100 mennesker oplevede Lester Flatt and the Nashville Grass samt Jim and Jesse, med en gæst optræden af den legendariske fiddler, Benny Martin. Det var nu ikke en af Benny's bedste dage, men lad det nu ligge. Man kunne tage en lille tur ned til floden og snakke lidt med Paul Warren, (som spillede fiddle med Flatt and Scruggs i mange år) mens han fiskede mellem sets,
Lige det modsat størrelsesmæssigt var Bean Blossom festivalen. Denne har navn efter en lille by lidt længere hen af vejen i Indiana hvor Bill Monroe i sin tid købte en gård og holdte koncerter der. Der var en gammel lade hvis det regnede eller var for koldt, ellers brugte man en scene "back in the woods", hvor man sad på det man havde med. Det var en af USA's største festivaler, og i de mange år jeg tog der over, oplevede jeg grupper som Bill Monroe and the Bluegrass Boys, Reno and Smiley, Jimmy Martin, Jim and Jesse, Earl Scruggs Revue, New Grass Revival, Tony Rice, Ralph Stanley and the Clinch Mountain Boys, John Hartford med Vassar Clements og Norman Blake, og mange flere.
Alle de store navne var der, og festivalen varede en hele uge hvis man kunne holde til det. Den gang var Bean Blossom ret primitivt indrettet, og vejret den trejde uge i Juni kunne byde på hvad som helst. Først år jeg boede i telt vågnede jeg til den dejlige soppelyd af al den vand som trængte ind i mit telt og sovepose efter en ordentlig tordenvejr midt på natten. En dag senere var temperaturen et pænt stykke over de 30 grader og luftfugtigheden ubehagelig høj. Efter et par timer med bagende sol blev mudderet omdannet til orange støv, som dækkede alt og alle. Man kunne også fryse om natten. Men skidt med det, havde man en kølekasse fyldt med øller gik det findt. Efter en gammel tradition med min ven John, bestod morgenmaden af spejlæg med stegt kødpølser og masser af kaffe. Det var jo i USA.
Musikken var fantastisk, og der blev jammet stort set døgnet rundt. Det er så fantastisk at falde i søvn til den dejlige lyd af en god bluegrass orkester i det fjerne. Jeg er meget glad for vores koncerter her, men der findes intet bedre end god bluegrass musik i skyggen at et stort træ ud i det fri. Sådan!
Spencer
7 Maj, 2010
|
