TIDEN FØR OG OP TIL BLUEGRASS
Kun få begivenheder i historien har helt klare oprindelser og det gælder i særlig grad bluegrassmusikkens hjemsted og 'fødsel'. Denne populære musikgenre har udviklet sig fra, eller var under indflydelse af musik, som blev bragt til Nordamerika af keltiske pionerer (emigranter fra Irland, Skotland og England) og fra sorte slaver eller som frigivne i Sydstaternes USA før borgerkrigen. Kelterne der hovedsageligt bosatte sig i det sydlige højland i bjergkæden Appalacherne (et område der gav minder om deres hjemland)havde bragt ballader med sig, som de snart satte musik til, sædvanligvis til akkompagnement af den skotske fiddle. De sorte bidrog med religiøse sange og melodier og et instrument der var blevet forædlet i Amerika, banjoen.
Banjar (forløber for banjo) og spil på krukker med pinde
Det var religiøse mennesker, der efter nogle opgør med den gamle verdens traditioner, tog kelternes og de sortes instrumenter til sig for at benytte dem i deres gospel musik. Det mest populære instrument med oprindelse i Appalacherne var dulcimeren, et instrument der var meget almindelig i de gamle orkestre, men som nu sjældent benyttes at nutidens bluegrass bands.
Dulcimer
Oprindelige musikinstrumenter, benyttet af kunstnere fra landdistrikterne i Appalacherne, kunne være så forskellige som; enkle og rå skeer, knogler, pinde, vaskebræt, kander og jødeharper til de mere forfinede harmonikaer, autoharper, banjoer, fiddles, dobros, dulcimers, guitarer, mandoliner og gulvbas. Country musik i Virginias bjergegne, i Nord Carolina, Tennessee, Kentucky og West Virginia var helt sin egen og blev benævnt "Old Time", Hillbilly" eller "Mountain" musik. Musikken var usædvanlig ligetil, livlig og underholdende og ved næsten enhver social sammenkomst skulle der 'spilles op'. Mere end noget andet er det, der giver "mountain" musikken sin særlige lyd, sammensætningen af instrumenterne og så den teknik som benyttes. Nogle af de mest underholdende og spændende musiknumre fra "mountain" er de der benytter en eller flere af instrumenterne ude af takt.
Autoharp eller 'zither'
Blue Ridge bjergkæden og Appalacherne skabte en naturlig grænse mellem havet og det indre af landet, hvor en gammel indiansk rute gennem Shenandoah Dalen i Virginia var en emigrationsrute fra Pennsylvanien til det vestlige Nord Carolina. Det var langs denne korridor, at de forskellige folkeslags kulturer stødte sammen og forenedes. Resultatet var en blanding af forskellige musikgenrer som indeholdt irske ballader, livlige melodier fra de sortes menigheder, hjemmelavet gospel musik og keltiske dansemelodier. Mange af de melodier der stadig spilles af 'old style' eller bluegrass bands i dag blev sunget, spillet og kan spores helt tilbage til 1700'tallets Europa.
Visse begivenheder i Amerika havde en enorm indflydelse på udviklingen af musikgenrer i Sydens landdistrikter. Her kan nævnes "Borgerkrigen", "Civil War", de store religiøse vækkelser under og efter the Civil War, den hastige vækst og udbygningen af jernbanen, minedriften (tømmer, kul, olie) og, og dertil føjer sig til, kommercialiseringen af musikindustrien (pladestudier og radioen).
Soldaterne i the Civil War (eller Krigen Mellem Staterne, som vi i Syden helst vil benævne den) måtte underholde sig selv ved at samles om lejrbålene og spille dansemelodier og synge ballader om hjemmet og de elskede, der var ladt tilbage. Deres foretrukne instrument var banjo, men de benyttede hvilket som helst instrument de kunne få fat på; knogler, jødeharper, skeer mv. De spillede religiøse melodier som var populære før krigen og lavede egne tekster til gamle standard sange. Nordstaternes soldater føjede nye ord til gospelsangen, Jordan is a Hard Road to Travel, og ændrede titlen på den til Richmond (Vigtig by hos Confederates) is a Hard Road to Travel. Det var en sarkastisk kommentar til den uduelige ledelse af Nordstatshæren (Union Army) i de første tre år af krigen. Melodien er stadig populær i Sydstaternes højland, dog ikke så meget længere i Nord.
I filmen Cold Mountain er en mere autentisk scene fra Syden med et orkester med traditionelle instrumenter
En ægte Civil War sang der er blevet bevaret til i dag, og som er populær hos bands over hele landet, er balladen kendt som "The Vacant Chair". Det er en sørgelig beretning om en Union soldat som falder i slaget ved Ball's Bluff meget tidligt i krigen. (Læs Thomas Wolfe's novelle Chickamauga om en ung soldats oplevelser i dette første store slag, hvor 3500 mistede livet, eller Stephen Crane's roman 'Modets Røde Kokarde)
Soldier's Joy, en gammel skotsk ballade var populær blandt Civil War soldaterne og er blevet bevaret af såvel 'old style' som bluegrass kunstnere. (Selv i dag bliver der skrevet sange om Civil War, der med deres tekster og melodier stadig virker gribende. Krigen var trods alt en enorm omvæltning i USA)
lcweb2.loc.gov/afc/afccc/soldiersjoy/
En anden melodi der har sin oprindelse i de traditionelle dansemelodier fra Appalacherne og som er meget populær hos bands i dag er sangen Cumberland Gap. Den beskriver den frygtlige kamp der fandt sted i Cumberland Gap i den østlige del af Tennessee under Borgerkrigen. Linjen "Come on boys let's take a little nap, we're gonna raise hell in the Cúmberland Gap" beskriver meget tydeligt den måde soldaten tænkte på under Civil War.
Endnu en melodi med rødder i Civil War, og som stadig er populær er sangen Goober Peas. Det er en humoristisk sang, skrevet af to soldater fra Georgia som holdtes fangne i Camp Chase (Columbus Ohio) og som ironiserer over de sparsomme rationer hos the Confederates (Sydens Hær), der bestod af "goober peas" eller jordnødder. Den evigt populære Soldier's Joy er blevet brugt lige siden de vanskelige dage under den Amerikanske Uafhængighedskrig.
www.civilwarmusic.net/display_song.php
Jernbanerne, som stadig var i deres begyndelse før og under Civil War, erfarede en eksplosiv vækst efter krigen med den kæmpemæssige udnytttelse af tømmer og kulressourcerne. Årtierne mellem 1870 - 1950'erne var fyldt med svære udfordringer og var barske i Appalachernes bjergområder. En tidsperiode og nogle livsbetingelser, der også skabte utallige sange og ballader om jernbaner og bygning af disse, om tømmerhugst og om kulminerne (John Henry, Wreck of the Old 97, Cabin Creek med flere) Det var ligeledes en tid, hvor den ringeagtende forestilling om 'bjergfolkene' som stolte, gammeldags, dumme og med stærkt sammenhold blev fremført af udenforstående. Stridigheder mellem "hillbillies" fra Hatfieldklanen i West Virginia og "hillbillies" af McCoyklanen i Kentucky forstærkede blot det negative billede af hele befolkningen i Appalacherne, en forestilling som er blevet forstærket af film som Deliverance (Udflugt med døden, med den berømte duel mellem en banjo og guitar) og TV-shows som The Beverley Hillbillies. Det skulle dog snart vise sig, at nationen måtte erfare at blandt disse fattige bjergfolk fandtes verdensklasse musikere, der skulle bidrage til at give Amerikas landbefolkning sin helt egen musikstil.
Det begyndte i 1920'erne da pladestudier dukkede op og radiostationerne gik i æteren, hundredevis af orkestre spillede 'old style' musik, gav offentlige koncerter og blev snart efter berømte. De fleste af disse grupper bestod af to til fem medlemmer mens andre kunne have fra seks til ni medlemmer, mænd såvel som kvinder. En gruppe kendt som West Virgina Coon Hunters var en af de største grupper på den tid med ni medlemmer. The Bogtrotters var et otte mands strengeband og the Stoneman Family Band havde seks medlemmer, her i mellem, den berømte Pop Stoneman. Blandt utalllige andre seks medlemmers orkestre i pre-bluegrass æraen var the Blue Ridge Cornshuckers, the Roanoke Jug Band og Asa Martin & His Kentucky Mountaineers. Instrumenterne der benyttedes kunne være som følger; fiddle, banjo, guitar, mandolin, dulcimer, autoharp,(zither) dobro, harmonica og lejlighedsvis, krukker, knogler, skeer, jødeharper, pinde mv.
Jødeharpe
Fiddlen var meget fremtrædende hos strengegrupperne og blandt mange giganter i denne 'savskærer klasse' kan nævnes Fiddlin Arthur Smith, Ed Haley, French Carpenter, Franklin George, Edden Hammons, Clark Kessinger, Herny Reed, "Fiddlin' Dave" Neal, "Fiddlin' Frank" Nelson, "Fiddlin Jim" Burke, Fiddlin John" Carson & Moonshine Kate, "Fiddlin" Powers & Family m. flere. En ar årsagerne til at fiddlen vedbliver med at være så populær er, at den til perfektion egner sig til dansemusik, i særlig grad squaredance som har været meget populær. Det nutidige country band Alabama, skrev om fiddlens betydning i deres sang Fiddle in the Band ("If you're gonna play in Texas you gotta have a fiddle in the band.")
Mange af melodierne som spilles af 'old style' musikere har dannet bro mellem mountainmusikken og bluegrass. En sådan melodi, som stadig er populær selv blandt bluegrass kunstnere er Billy in the Low Ground. Mindst ni af de 'gamle' har indspillet denne sang ( som har sin oprindelse i Skotland), Dr. Humphrey Bates & His Possum Hunter, the Rutherford Brothers og Fiddlin' John Carson & Moonshine Kate. Fiddlin' Jim Burke indspillede Rye Straw og Gid Tanner fremførte Bully of The Town før de blev optaget i bluegrass genren. Sally Gooden er blevet fremført af dusinvis af bands i mindst 100 år , og er nu en bluegrass standard melodi.
Crockett's Kentucky Mountaineers indspillede Bonaparte's Retreat i 1920'erne som blev gjort populær af den store Johnny Horton i 1960'erne. Reba Stanley & Bill Patterson var blandt de tidligste kunstnere der gjorde Devlish Mary udødelig og Riley Puckett & Clayton McMichen indspillede og gjorde melodier som Bill Johnson og Rye Straw populære. Bascom Lamar Lundsfor, der grundlagde North Carolina Mountain Dance & Folk Festival var en af de første til at optræde med Rye Straw og Mountain Dew for et betalende publikum. Vernon Dalhart fra Texas (hans rigtige navn Marion Ty Slaughter) indspillede Prisoner's Song og The Wreck of the Old 97 i midten af 1920'erne. Charlie Poole & the North Carolina Ramblers indspillede Man of Constant Sorrow som Emry Arthur og the Stanley Brothers gjorde populær som I Am A Man Of Constant Sorrow. (hør/se den i Dan Tyminski's udgave fra filmen Brother Where Art'thou. En gennemført fantastisk film med fremragende bluegrassmusik, den skal simpelthed opleves. Instrueret af Coen brødrene) Warren Caplinger's og hans Cumberland Mountain Engineeres havde en meget tidlig version af Saro, som Bill Monroe og andre havde givet titlen Saro Jane. The Crockett Family Mountaineers indspillede en smuk version af Medley of Old Time Dance Tunes i 1928 som har helt tydelige rødder til bluegrass. The Hill Brothers indspillede en melodi benævnt som Mountain Girl i 1920'erne der er indgået i bluegrass repertoiret som Knoxville Girl, og Fiddlin' John Carson indspillede Run Alone Home Cindy som bluegrass fiddlers kender som Cindy, Cindy. En af de populære melodier fra de seneste 100 år, og som flittigt benyttes af bluegras bands i dag kaldes, Under The Double Eagle. Det var en af de mange flotte gamle melodier indspillet i 1920'erne af the Blue Ridge High Ballers, The Red Fox Hunters og Charlie Poole & The North Carolina Ramblers.
The Bluegrass Band har på deres album med titlen "Once Again, From the Top" indspillet Bile 'Em Cabbage Down, Old Joe Clark, Wreck of the Old 97, Uncle Pen, Cumberland Gap, Cripple Creek, John Henry and Billy In the Lowground - alle Old Time melodier gjort til bluegrass.
Med meget få forfinede forandringer er det, som var kendt som "old type" musik, blevet ændret til eller meget tydeligt influeret af bluegrass musik i dag. Før Bill Monroe første gang optrådte på the Grand Old Opry (klassisk berømt scene for bluegrass) havde han indspillet 60 sange med sit orkester Monroe Brothers. Da dette orkester blev splittet dannede Bill et nyt orkester som han kaldte the Bluegrass Boys for at give ære til sit hjemsted Kentucky, the Bluegrass State. Det var ikke før deres optræden på the Opry, at deres musikstil blev kendt over hele landet som "bluegrass". Monroe indrømmede at hans musikstil var under indflydelse af the Carter Family, der var et veletableret orkester og ganske enkelt blev kaldt et countyband. Mange af Bill Monro'es sange var coverversioner af tidligere indspillede gamle sange.
Formålet med denne gennemgang er, at give anerkendelse til pionererne indenfor Mountain Musik og at opmuntre nutidens grupper og organisationer til at fortsætte med at videreføre Old Time Music traditionen.
http://www.beforebluegrass.com/
I inderligt håb om, at mange flere vil få interessen skærpet for bluegrass ønskes du fortsat 'God Tur' på hjemmesiden.
Om bluegrass på Wikipedia.
|
